Guide: Konkurrencer til LAN

Det er vigtigt at have konkurrencer til et LAN, derfor er det også vigtigt at finde sponsore så man ikke får en masse omkostninger ved at afholde eventen. Det er dog til tider svært at finde sponsorere der vil sponsorere præmier til mindre LANs, simpelthen fordi de ikke mener at de kan tjene de penge de bruger på præmien hjem igen i reklameværdi. Dette er naturligvis træls, men det bliver kun sværre med tiden, så det gælder om at vokse hurtigt.

Når du skal afholde konkurrencer er der nogle faktorer som er vigtige for at sikre en god oplevelse for alle deltagere og stadigvæk tilfredsstille de deltagere som ikke ønsker at deltage i konkurerncerne.

Sæt selv penge til side til præmier

Når der laves billetter så regn med at sætte ca 10-20 kr tilside således at der er penge at købe præmier for. Det kan være en god ide ikke at købe hardware præmier som er mange penge værd, og koster mange penge. Dette vil i de fleste tilfælde være fordi præmier af stor økonomisk værdi, kan betyde at der kommer deltagere udelukkende for at vinde præmien og andre deltagere derfor vil føle sig snydt. Dette er naturligvis ikke altid sammenhængen og vi mener derfor udfra vores erfaring at præmier med en tilknytning såsom musemåtter med logo eller slik/chips og cola er en langt bedre præmie, da det for det første er billigere at anskaffe, og da det ikke tiltrækker spillere som udelukkende vil vinde præmien. Kort sagt er det med til at gøre LANet hyggeligere.

Opsæt et regelsæt til konkurrencerne

Det vil i mange tilfælde være en super god idé at opsætte et regelsæt der beskriver hvordan konkurrencen forløber, og hvad der sker i tilfælde af uafgjorte kampe, servere der lukker ned, spillere der mister forbindelsen osv. Ellers kan dette blive til en stor diskussion hvis nogle føler sig uretfærdigt behandlet og der ikke fra starten af har stået behandlingsprocessen i reglerne.

Lav tilmedling i starten af LANet

Det vil være en god idé at have alle tilmeldingerne i starten af LANet og ikke før LANet er gået i gang, da enkelte deltagere kan være blevet syge og derfor ikke dukker op. Når det er sagt så vil det også sikre mod at folk der faktisk ikke deltager, tilmelder sig.